Disse to lange noveller udgør en del af Salingers ordkontinuum om den næsten provokerende højtbegavede familie Glass, der hovedsagelig består af vidunderbørn. Den første halsbrækkende titel dækker over en lystig beretning om et overdådigt mislykket bryllup, hvor brudgommen Seymour er så lykkelig, at han slet ikke kommer, og hvor den fortællende lillebror Buddy tilbringer dagen i en trafikprop sammen med en barsk brudepige, en hjemmepsykologisk tante og en beroligende døvstum mandsling. Derpå følger et meget ordrigt, springende og privat forsøg på at beskrive denne vidunderlige Seymour, der var Glassmenageriets blå enhjørning og som bl. a. skrev haiku-digte under behørig hensyntagen til, hvad hans gamle bibliotekarer formåede at interessere sig for. Desværre er Salinger ikke helt så hensynsfuld, og hans familiealbum holder ikke interessen fangen trods barokke og stemningsfulde billeder. For købstadbiblioteker i samme omfang som Franny og Zooey.