Man må nok lade Hans Kirk, at han qva sine litterære evner, er i stand til at skrive en drengebog, der er essensen af Robinson Crusoe, Peter Simple, Styrmand Flink og Kaptajnen på 17. Her er forlis, sørøvere, vilde sorte, mytteri, nedslagtning af mennesker, hængning, mænd, der vil spise hinanden af sult, hajer og mænd, der er mænd. 1736 er året hvor alt dette sker. Hvor er det kedeligt, at dette drengeidol stadig har fans. Disse drenge. De elsker deres far, mens han tæver dem, fortjent selvfølgelig. De skal klare sig selv. De skal slås for at vinde respekt. De skal bare sejle, endelig ikke lære noget, for lærdom er farligt. De dør for andre med et smil, blot man hilser deres far, og beder ham undskylde, hvis man har forvoldt sorger. Disse drenge kan stadig sælges, til trods for at vi har fået en børnelitteratur, der burde være mere relevant for tidens unge. Personerne er stereotype, der er ingen mennesker. Handlingen er spændende, endda meget, men der stoppes så mangefordommeoglevn fra gamle dages drengebøger ind, at man bør undlade at anskaffe bogen. Vi har klassikere nok, der burde kasseres. Endelig må det være en hån mod Kirks øvrige forfatterskab, at man udsender bogen. Lad os bære over med Kirk, at han har skrevet bogen, men lad os gøre det til forældrenes sag, om deres børn får den læst.