Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

I dyst for livet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


To drenge, deres huslærer og en sømand er i 1700-tallet ved at forlise, men reddes af en slags sørøverskib.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Marianne Hiort-Lorenzen (børn)

d. 19. dec. 2018

Det er en klassisk sørøverroman, som foregår omkring 1735 med udgangspunkt på den danske vestkyst. Hovedpersonerne driver til søs og kommer derved ud på en 4-års sørøverfærd med en række voldsomme oplevelser. Kombinationen af de 4 meget forskellige mennesker er i høj grad medvirkende til, at de overlever, og at de overhovedet er i stand til at nå tilbage til Jylland. Førsteudgaven kom i 1930, men bogen virker ikke antikveret - betragtet som sørøverroman - den er så gennemført klassisk, og sproget er så godt, at den snarere virker tidløs. Den er velskrevet og meget traditionel. Den er ikke svært tilgængelig, sprogligt og typografisk kan den godtages af et bredt publikum. Kan læses fra 10-11 år af alle, der kan fanges af en elementært spændende sørøverroman.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Jørn E. Albert (skole)

d. 5. apr. 2019

Man må nok lade Hans Kirk, at han qva sine litterære evner, er i stand til at skrive en drengebog, der er essensen af Robinson Crusoe, Peter Simple, Styrmand Flink og Kaptajnen på 17. Her er forlis, sørøvere, vilde sorte, mytteri, nedslagtning af mennesker, hængning, mænd, der vil spise hinanden af sult, hajer og mænd, der er mænd. 1736 er året hvor alt dette sker. Hvor er det kedeligt, at dette drengeidol stadig har fans. Disse drenge. De elsker deres far, mens han tæver dem, fortjent selvfølgelig. De skal klare sig selv. De skal slås for at vinde respekt. De skal bare sejle, endelig ikke lære noget, for lærdom er farligt. De dør for andre med et smil, blot man hilser deres far, og beder ham undskylde, hvis man har forvoldt sorger. Disse drenge kan stadig sælges, til trods for at vi har fået en børnelitteratur, der burde være mere relevant for tidens unge. Personerne er stereotype, der er ingen mennesker. Handlingen er spændende, endda meget, men der stoppes så mangefordommeoglevn fra gamle dages drengebøger ind, at man bør undlade at anskaffe bogen. Vi har klassikere nok, der burde kasseres. Endelig må det være en hån mod Kirks øvrige forfatterskab, at man udsender bogen. Lad os bære over med Kirk, at han har skrevet bogen, men lad os gøre det til forældrenes sag, om deres børn får den læst.