Po fir glowend Pæl : fræ jen si bitte Tid
På fire gloende pæle

"Det blywer snaar manne Or sind. A war ett andt end en bette Pøjker ; men a ka da sær wal how æ". Jo, med de nødvendige ordforklaringer nederst på siden kan man vel komme igennem det. Men det gamle jyske bondemål er jo så svært for en nutidig læser, at der skal en oversættelse til. Det er samme hold, der genudgav Aakjærs Af gammel Jehannes hans Bivelskistaarri i 1993 på samme vis med originalteksten på venstresiderne og den moderniserede version på højresiderne og med meget fine illustrationer af Roald Als, som også her spiller fremragende med i sine sorthvide tegninger. Værket fra 1923 er Aakjærs bearbejdning af de bedste af de lokale eventyr han som ung indsamlede til Evald Tang Kristensen. Han tegner her indirekte portrætter af fortællerne, når de folder sig ud i de gamle fortællinger om sære begivender ved Daugbjerg Dås. Der er mange oplevelser med de underjordiske, det være sig bjergmænd og troldtøj eller ligefrem djævelen selv, og der er gys med, når ondskaben er lige ved at gribe den flygtende og flår skoen af hans hests bagben! Det er ikke bare kulturhistorie, det er gode folkelige eventyr med spænding og lune og saft og kraft, hermed så heldigvis tilgængelige for et nutidigt publikum.

Læs hele vurderingen