Titlen, også undertitlen Agitationer fra Ingenmandsland, kan vildlede. Den skaber forventninger om voldsomme postulater i et groft sprog, men sådan er bogen ikke. Reflektioner ville forekomme en mere dækkende beskrivelse af denne samling af læsestykker. I en meget subjektiv, og ofte meget poetisk udformning, handler den først og fremmest om kvindens situation her og nu, men den tager også andre emner op. Der er således en kort, rammende karakteristik af Rosa Luxemburg og et langt afsnit om studenteroprøret og årsagerne til, at en del af dem, der var med dengang, føler sig svigtet af dets ledere, men styrket af troen på, at der er sat en udvikling i gang, som ikke kan standses.