Det var ikke mig genrebetegnes som roman, men er en samling korte erindrings-kapitler i hæsblæsende, danturéllsk tempo - Vangede billeder hed Dan Turélls krønike, Gentofte billeder kunne AsgerSchnacks hedde, selv om den hverken i humor eller indsigt kommer på højde. Hvad der styrer Schnack, synes at være forhåndenværende indfald, og det giver bogen både friskhed og lethed, men ogsåtilfældighedernes skær, måske fordi han »kommer i tanker om« så meget: lidt om skolelivet i 50'ernes og 60'ernes Gentofte-borgerlighed, lidt om at blive langhåret, høre Dylan og Beatles, men ogsålidt om at undsige miljø og opvækst: det var ikke mig. Mange af os der fik små ben at gå på omkring 1950, vil kunne smile genkendende til meget, men for mig at se får genkendelserne ikke nogetperspektiv hos Schnack, de står der bare i én rablende snak.