Vejen ad hvilken

Gift dame, 50 år, (hun så sig selv bag et livs stabel af hygiejnebind og tamponer) stikker af med 15 år yngre kunstner. Volvo gennem Europa januar 1974. Fortid og nutid som lig i bagagerummet. Mad og sprit, mand og venners interventionsforsøg, et knald på et herrelokum ved Autobahn ... til hun skylles ud i Spaniens lokumsrende Torremolinos. Fuldbragt. Det er Rif-kulissen flænget af een stor, våd sanseeksplosion. Man kan tage den bog med ud i klitten, rotere med i det hvirvlende sprogs virtuositet, grine sin røv i laser, lukke den med skyldig reverens til absurditeten og gå i vandet. Man kan smide trosserne ud, læse langsomt ord for ord: »det var forførelses-kunsten, og hun forstod gysende, hvor illusionsbunden den var ...«. Det er naturligt udfra den motivmæssige lighed at foretage en sammenligning med Anna (jeg) Anna, som notorisk har et stort udlån. Selv om R.s nye opus er spændende og underholdende ligger trætheden bag virtuositeten, og det når ikke forgængerens kunstneriskehøjder. Vejen ad hvilken vil have større publikumsappel end hans sidste romaner og bør anskaffes i et rigeligt ex.tal, måske også på grund af kvindeåret.

Læs hele vurderingen