Den danske kollektivroman 1928-1944

Indledningsvis omtales nogle modstridende opfattelser af begrebet kollektivroman, og forfatteren redegør omhyggeligt for sin metode, hvorefter han skelner mellem »Den kollektive kollektivroman«, »Den antikollektive kollektivroman« og »Den sekundære kollektivroman«. De to første kendetegnes ved formel gruppedannelse og primære interaktionsformer, den tredie ved uformel do. med tendens til sekundære interaktionsdannelser. Som krav til analysemodellen anfører forf., at den må være specifik, essentiel og smidig, og at der skal være sammenhæng mellem modellens art og undersøgelsens formål. - Som nøgleeksempler på de tre kategorier omtales henholdsvis Hans Kirks Fiskerne, Branners Legetøj og Heinesens Blæsende gry, og mere summarisk suppleres materialet med analyser af romaner af bl. a. Knuth Becker, Martin A. Hansen, Nils Nilsson, Erling Kristensen, Leck Fischer, Hans Scherfig og Martin Jensen (Tidsmæssigt afgrænses materialet til årene 1928-44). I slutafsnittet præciseres bogensteser med paralleller til udenlandske og ældre danske værker og omtale af samtidens syn på genren. - Bogen er ret vanskeligt tilgængelig og henvender sig i første omgang til studerende. Den har litt.henv., noter, og ordliste samt talrige skemaer og diagrammer.

Læs hele vurderingen