H. M.'s nye digtsamling er stillet op i fem afdelinger. På fløjene står »Lapper« 1 og 2, fragmentariske, kaotiske, men også meget intime tekster, som har både brevets og dagbogens karakter. Imidten, som bogens tredje afdeling, står den lange tekstblok »Så nu flammer luften / Et digt, løsthængende i vinden«, som nærmest pisker ordene sammen til en ewaldsk »Levned og meninger« anno 1976.Omkring denne blok står så endelig enkeltdigte samlet i anden og fjerde afdeling, som kaldes henholdsvis »Pause, erindring« og »Hverdage«. - Det hele er meget dygtigt gjort, enkelt-digtene er åbneog lette læsestykker som må kunne appellere til mange, den lange midtertekst holder virkelig dampen oppe hele vejen og læseren i ånde, og i lapperne lykkes det H. M. at komme ned i sproglag, somslår spændende og farlige TALONADER. »Jeg bliver ved med at skrive / at skrive døden frem så du kan se det lyse af blod / under bilernes lak«, står der et sted i denne poesi, som river mangeforhæng til side.