I et programlignende digt fra Knud Holsts nye digtsamling Udstedsdigte - hans første i 10 år - tegnes et dystert billede af nutidens kommunikationsmuligheder: »Stumheden tiltagende og ingen atrapportere til. . .« og af verden: »eks-verden / skaller af forhenværende sprog og billeder«. Digtet hedder »Tiltagende«, og det er stilheden, tomheden, tavsheden, det forhenværende og det opbrugteder tiltager i denne bog. Modernismens blomstrende (af og til overlæssede) billedsprog dominerer i første og sidste afsnit, mens det midterste er præget af et enklere, mere talt sprog (som envidereførelse af tendensen i »Samexistens« fra 1966). Det er da osse i fuld overensstemmelse med de miljøer, der her beskrives: de nordjyske udsteder, hvor forestillingen om at der hersker idyl erren illusion, de arbejdsløse fiskere er »altmuligmænd eller mænd uden muligheder«. - Nu og da kan det modernistiske i denne bog virke som en anakronisme, men det skal ikke overskygge at der stadiger gode intentioner iK. H.'s digtning.