Bogen fortæller om den politiske udvikling fra uro og oprør til en vellykket gennemført revolution i et fiktivt sydamerikansk land over en periode af 10 år fra 1953-63. I centrum stårheltinden Victoria, som stiller sig i spidsen for sin landsby's kollektiviseringsproces, bliver professionel revolutionær - og ender som rektorfrue, da hun til slut, men først efter at revolutionener gennemført, får sin elskede Gerarde. Jeg har læst bogen som en underholdende "familieroman" skrevet på en socialistisk ideologi, hvor personer og processer på samme tid er lærestykker ogmodeller. Da hovedvægten er lagt på at skildre socialismen i praksis d.v.s. menneskers gøren og laden er der mange personer i bogen, repræsenterende forskellige typer - alle skildret medforståelse. Der er flere temaer i bogen, men et af de vigtigste er forholdet mellem politik og kærlighed, mænd og kvinder illustreret i mange kærlighedshistorier, de fleste romantiske og med enlykkelig ende, der gør bogen mere u-alvorlig,end den måske er ment. Den er let at læse, men på ingen måde letbenet, og jeg synes Inge Eriksen indfrier de forventninger, man kan stille til en bogmed den titel og det omfang.