Når man ikke har et sted at lege (et velkendt problem for næsten alle børn) finder man en hule et eller andet sted. I denne bog sker der mange hverdagsagtige ting over dette tema: Torben er alene hjemme og kommer til at tømme et helt marmeladeglas. Da mor kommer hjem og Per på besøg, bliver de sendt ud at lege. Længere end til trappegangen når de ikke i første omgang. Inge dukker op og viser sig at have en kat, som hun ikke må have for varmemesteren. Senere må Per og Torben heller ikke cykle i susende fart rundt om sandkassen eller sparke fodbold i gården. Så cykler de ud på marken og indretter sig en hule i et forladt skur, hvor der også er mus - vistnok spidsmus. Musene får en rede og bliver fodret i en gammel spand. Ole kommer med i klubben og lader en smøg gå på omgang, resten smider han på gulvet og samme nat brænder skuret. I resterne efter branden kan Per og Ole ikke finde spanden, men trøster sig med at mus kan løbe meget hurtigt. Den afstemte pædagogiske tonekommerkunfrem i de enkelte handlingsbeskrivelser. Børnene er skønne - af den slags man selv ønsker og frygter at få. Jeg mener bestemt at bøgerne vil blive læst meget også i børnebiblioteket.