Det er en science-fictionroman ud over det almindelige. Handlingen er ellers ret traditionel og persontegningen hæver sig ikke over det skematiske. Fem videnskabsmænd befinder sig på et ødested i Amerika, hvor de er i færd med at udforske et mærkeligt rumfartøj, som er landet. Det lykkes dem at trænge ind i det, og så tager handlingen, der for yndere af genren er ganske spændende,fat. Men Gud er først og fremmest en filosofisk roman, og det gør den enestående. Uden at sprænge rammerne og naturligt føjet ind i handlingen drøfter den livets grundspørgsmål, gudsbegrebet,tilværelsens vilkår og tidens relativitet. Titlen er det eneste problematiske, den bliver svær at låne ud, og det har den ikke fortjent.