Fortælling om en græsk pige, som blev solgt som træl til en nordisk høvding og bragt med ham hjem som et led i tilbedelsen af solen. Historien tænkes at foregå i overgangen fra den ældre tilden yngre bronzealder for ca. 3000 år siden. Vi følger gennem pigen Sol hverdagen i den lille landsby, hvis liv påvirkes af kampen om posten som høvding, de riges udbytning af de fattige ogtrællene, sult på grund af misvækst, forårets store fest for solen. Bogen er gennemillustreret med detailrige, virkningsfulde tegninger af Ullrich Rossing. Bagest er der, skrevet for den voksne,oplæg til samtaler og opgaver og baggrundsstof om bronzealderen. Fortællingen er spændende og samtidig gives en masse konkrete oplysninger - det er en fornøjelse at lære historie på denne måde.Sproget er meget enkelt med mange korte hovedsætninger, og det virker derfor noget abrubt, men dog let tilgængeligt, bl. a. på grund af stavelsesdelinger i lange ord. For børn fra ca. 9 år.