Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Hvad fatter gør, det er altid det rigtige


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gennemillustreret i farver.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (15)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Rossen (børn)

d. 18. dec. 2018

H. C. Andersens genfortælling af eventyret: Hvad fatter gør, det er altid det rigtige, er en fabliau, d.v.s. et folkeeventyr, der oftest udspiller sig imellem ægtefæller, men fabliauenssprogtone er væsentlig den samme, som i børneeventyret. Det er derfor en god idé at genfortælle den muntre historie for børn, så de selv kan læse den. Det har Dansklærerforeningen overladt tilcand. mag. Christian Borberg, der på 32 s. genfortæller folkeeventyret med megen pietetsfølelse for H.C.A.s eventyr, samtidig ei den mundret og let læselig og af høj kvalitet for børn i 3.-5.klasse for hvem den er beregnet. De 8 s/h ill. af Svend Otto S. ill. på levende vis historiens muntre forløb. For alle børnebiblioteker.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Bodil A. Beck

d. 18. dec. 2018

Nok et H. C. Andersen-eventyr i billedbogsudgave med ill. af Ulf Löfgren. I samme format og udstyr som de 4 tidligere udkomne (Fyrtøjet, Kejserens nye klæder, Klodshans og Svinedrengen).Teksten er en ordret gengivelse af originalen, men i nutidig retskrivning. Indeholder en del svære ord og vendinger. I selvstændig udgave findes eventyret i forvejen som småbørnsbog fra 1976 medill. af Gustav Hjortlund, og som alm. skøn. i bearbejdet udgave ved Chr. Borberg og med ill. af Svend Otto S. fra 1980. Dette er første egentlige billedbogsudgave. Ulf Löfgrens tegninger i store,bløde og runde former og m. farvelægning i brune, gule og grå nuancer, udstråler en munterhed og varme, der passer godt til eventyret. Billederne er af varierende størrelse, oftest dobbeltsidede,og skiftevis med megen, lidt elle ingen baggrund. Teksten er sat med store letlæste typer i 1-2 spalter over, under eller ved siden af illustrationen. En virkelig fin H. C. Andersen-udgave, somfortjener stor udbredelse.Oplæsning fra 5 år. Selvlæsning fra 10-11 års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette er den tredie billedbog, der er udkommet i løbet af 2 år, med et H- C. Andersen eventyr illustreret af Ulf Löfgren. Bogen er af samme gode kvalitet som de 2 foregående, både hvad angårtypografi og billeder. Den uforkortede tekst er sat i 2 spalter og de akvarelfarvelagte pennetegninger er store og tydelige. Eventyret er tilført en yderligere kvalitet gennem disse illustrationeraf runde, velnærede bønder iklædt 1800-tallets klædedragter. Bogen har 25 sider format 24 x 26 cm, og den er trykt på tykt papir. Bogen anbefales anskaffet i lighed med de 2 andre til oplæsning forbhkl. - 3. kl. og selvlæsning i 3.-4. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Flensteds forlag i Odense har i samarbejde med H. C. Andersens Hus påbegyndt udgivelsen af en serie billedbøger (format A5) hver indeholdende et H. C. A. eventyr illustreret af GustavHjortlund. Illustrationerne er enkle stregtegninger farvelagt med dækkende akvarel. Billederne er varieret fra det dobbeltsidede med masser af detaljer i for- og baggrund til vignetten med kun enenkelt ting, men overalt gør G. H.'s barokke mennesketyper og hans pragtfulde skildring af almuemiljøet i 1800-tallet, at man føler, at illustrationerne passer til historien. Billederne virkerkendte for mig, og jeg mener også, at bøgerne er genudgivelser af tidligere billedbøger, som det dog ikke er lykkedes mig at opdrive. I en kommenteret udgave fra 1960 er illustrationerne også af G.H. uden dog at være identiske med disse. Teksten er ord til anden H. C. A.'s tekst blot omskrevet til nutidig retskrivning og sat med en læsevenlig typografi. Tekst og billeder passer fint sammen.Som H. C. A. eventyrbilledboghelt igennem vellykket, så den anbefales til oplæsning for de 6-9-årige og til selvlæsning sidst i 3. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Viggo Madsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Skandinavisk Bogforlag genudgiver nu Flensteds Forlags gamle H. C. Andersen-billedbøger, ill. af Gustav Hjortlund, i uforandret optryk. En serie på ti bind nu, og en til i 1977. Bøgerne erautoriserede udgaver, udg. i samarbejde med H. C. Andersens hus, og er gamle nok til at blive kaldt klassiske. Hjortlunds farvelagte tegninger er måske ikke kunstneriske i nutidens forstand, men såmeget mere levende og børnevenlige. En gammeldags, tilforladelig humor, som hygger om teksten. Det er bondeidyl, så det batter. Serien kan trygt anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Else Lerche

d. 18. dec. 2018

Dette velkendte H. C. Andersen-eventyr udkom i bi-bogsudgave i 1982 med ill. af Ulf Löfgren og i 1985 med ill. af Jacob Sneum. Bedømte billedbog er ill. af Gurli Feilberg, der bl.a. har ill. :Mit navn det står med prikker... Ill. er malet over hele dobbeltsiden i farvestrålende akvareller, hvor de lyse farver dominerer. Baggrunden i ill. er oftest tegnet lidt udtværet uden de mangedetaljer, hvorimod forgrunden med bl.a. dyr og mennesker er tegnet tydeligt. De fleste mennesker og dyr er tegnet med et smil på læben. De trinde personer er klædt i spraglet tøj, men man undrersig over bondekonens fodtøj. Der er en vis lighed i mange ansigtsudstryk, og personerne virker lidt stive i bevægelserne. Nogle gange er personer og dyr anbragt på en tot græs, så man kommer til attænke på aktører i et teaterstykke. Teksten, anbragt i ill., er den originale blot med moderne retskrivning. Samtalen mellem mand og kone til sidst er anbragt i talebobler, hvilket jeg synes er etstilbrud. Men ellersudtrykker ill. udmærket stemningen i eventyret. Både ill. og tekst vil fange børn fra 4 år. Morsom farveforside.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. dec. 2018

H.C.A.'s velkendte og klassiske skæmteeventyr foreligger her i billedbogsform. Eventyret, der har sit udgangspunkt i et gammelt folkeeventyr, handler om den godtroende bonde, der byttergårdens eneste hest for en ko og ender efter flere byttehandler med at have en sæk rådne æbler. Selv om han handler efter devisen 'jo værre, jo bedre' får han dog sin søde kones ubegrænsede tillidog kærlighed. Svært at kapere for eventyrets to englændere, der formodentlig repræsenterer den sunde fornuft. De sætter en skæppe guldpenge på højkant, men må konstatere, at bondemandens handlingerbelønnes med de forventede kys i stedet for knubs. Dette herlige eventyr vil tiltale eventyrlæsere i alle aldre. Teksten kan selvlæses fra 4.-5. kl. De akvarelagtige illustrationer, der er søde ogindtagende og rammer eventyrets stemning på en fin måde, er fyldt med humoristiske detaljer. Billedbogen kan anvendes til oplæsning i bh.-3. kl. Den indbydende forside anslår eventyrets hovedtema.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Bystrup

d. 18. dec. 2018

Billedbog. Teksten ligger meget tæt op af den oprindelige. Forskellen er en omskrivning i nutidig retskrivning og en enkelt udeladelse, som stort set er taget med i billedsiden. - Allebillederne er tegnet over hele opslaget, og teksten indgår ofte som en dekorativ del af billedsiden. Sjovest er det, hvor fatter vel hjemkommen fortæller sin kone om sine byttehandler, der i sidsteende har bragt ham hjem med en pose rådne æbler for en hest. Her står teksten i talebobler, hvor små tegninger ovenpå hver talebobbel genfortæller teksten. - Det er glade og idylfyldte tegninger(tegnet i tusch og akvarel) som i let stiliseret, personlig stil fint både gengiver eventyrets indhold og også selv digter videre på det. (F.eks. optræder H. C. Andersen og konen med æggene). Deter nok ikke tegninger med så meget dybde i, men Gurli Feilberg ser på H. C. Andersen med nye og friske øjne og giver et helt andet billede af hans eventyr, end vi er blevet vant til. -1 forvejenfindes Ulf Löfgrens udgavefra 1982 og Gustav Hjotlunds fra 1976 og måske har man også nogle steder Kai C.s fra 1983. Så denne vellykkede, nye danske udgave af eventyret er velkomment. Oplæsningfra 4-5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1996

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 3. sep. 1996

At bede den svenske illustrator Sven Nordqvist om at sætte billeder til H.C. Andersen er noget nær en genial idé. Skæmteeventyret om manden, der drager til marked med en hest og vender hjem med en pose æbler og belønnes med både kys og guld, bliver her ikke blot understøttet af Nordqvists præcise og stemningsmættede skildringer af dansk bondelands-idyl. Foruden trofast at følge historien føjer Nordqvist nye underfundige dimensioner til. Følger man for eksempel den lille grå hund, der ledsager manden på markedet, vil man opleve en lille historie i historien, der følger sine ganske egne veje og alligevel fuldstændig er i tråd med H.C. Andersens særlige naive fortællestil. Nordqvist er især kendt og elsket for sine bøger om Peddersen og katten Findus, der udspiller sig i et meget svensk univers. Her boltrer han sig nøjagtig ligeså stilsikkert og veloplagt i det danske landskab. Hvad fatter gør er i denne udgave fastholdt i sin originale form, der er ikke tale om hverken modernisering eller forenkling, og det er velgørende. Det betyder dog for de yngste klassetrin, at der kræves en voksen til højtlæsning og samtale. I øvrigt er bogen oplagt til både ren rekreativ underholdning samt tekst- og billedarbejde på alle alders- og klassetrin.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 1996

af

af

Else Lerche

d. 3. sep. 1996

Forlaget Carlsen er i færd med at udgive billedbøger med nogle af H.C. Andersens eventyr med forskellige illustratorer. Til dette, hvor kun ortografien er ændret i teksten, har forlaget truffet et godt valg. Børn og voksne elsker Peddersen og Findus. Den samme lune og humor i stregen genfinder man her. Og den spiller meget fint sammen med teksten. I de farveglade akvareller, der breder sig over det meste af opslaget, er vi virkelig ude på landet i de gode gamle dage, da der var storke på bondens tag. Bondeparret er kærnesunde og ser lidt enfoldige ud. I et letaflæseligt billedforløb følger vi bondens byttehandler, væddemålet med englænderne. Og hjemkomsten hvor konens forestillinger om, hvad byttehadlerne kan blive til, er afbilledet i tankebobler. Men det lader Nordqvist, det ikke bliver ved. Der er mange pudsige detaljer. En fryd for øjet er ikke mindst parallelhistorien. Bondens hund drager med, gør byttehandler vildere end bondens og modtages af hunhunden uden tolerance, for han har jo intet med hjem. Og dog, han fremtryller et stort kødben. Teksten er anbragt på siderne, så balancen i billedet ikke forstyrres. En flot og underholdende udgave, der er et godt supplement til de øvrige billedbogsudgaver af eventyret. Kan læses højt for børn fra 5 år.


Vendsyssel tidende

d. 19. dec. 1982

af

af

C.S.

d. 19. dec. 1982


Jyllands-posten

d. 6. dec. 1982

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 6. dec. 1982


Folkeskolen

årg 98, nr 50/51 (1981)

af

af

Elsebeth Gerhardt

årg 98, nr 50/51 (1981)


Information

d. 17. jan. 1984

af

af

Jørgen Aabenhus

d. 17. jan. 1984


Plys

1987

af

af

Jakob Gormsen

1987