Marko er en serbisk helteskikkelse, kongesøn og selv konge over Serbien i en tid, hvor landet er besejret af tyrkerne. Marko er elsket i sit land, er bomstærk, stædig og snedig. Bestandig erhan på krigsstien for at bekæmpe de talrige tyrkere, og han kan også meje en anselig flok ned. Den krigeriske historie har en overraskende smuk slutning, og er i sig selv meget spændende. Uden atvirke forvirrende er handlingen delt op i de mange træfninger og episoder med tyrkerne, Marko var ude for i sit liv. Udstyret med Palle Bregnhøi's dejlige tegninger i hurtig og voldsom streg. Ernr. 9 i L. M.'s serie til frilæsning og supplerende læsning til historietimerne.