P. G. vil med denne bog give et billede af kunstneren K. S., påvise forfatterskabets motiver og deres udvikling og fremhæve kontinuiteten i værkrækken. Udgangspunktet er en læsning af værkerne"som den almindelige læser kan opleve denne digtning" - uden forsøg på at indsætte værkerne i f. eks. en tidsmæssig referenceramme. Bogen er lettilgængelig, men er ikke derfor en introduktion: alleværkerne forudsættes læst. Det er P. G.'s hovedsynspunkt, at K. S.'s essays ikke er "retrætearbejde", som det er den gængse opfattelse, men at essayistikken betyder "en opblomstring af hanskunstneriske evner, og motivisk indebærer (...) en meningsfyldt afklaring af fiktions værkernes motivkreds". Denne fortolkning placerer De kolde Flammer centralt. Jeg finder P. G.'s argumentationomkring disse forhold overbevisende. Derimod kniber det med at give et billede af kunstneren, specielt m.h.t. det stilistiske mesterskab bliver det ved postulaterne. I den kategoriske afvisning afde sociale skels reellebetydning (specielt i To mennesker mødes) skal man nok finde et opgør med "forgængeren" Ole Risaks kultur-sociologiske analyse (GMT, 1973). P. G.'s bog er den til dato mestfuldstændige (behandler hele forfatterskabet, dog minus journalistikken). Fuldstændig K. S.-bibliografi (minus avisartikler). Litteraturhenvisninger. Registre.