Mette og Anton er et ungt par, HF-studerende og militærnægter - venstreorienterede. Scenen: Gammeldags lejlighed i Nansensgade, anti-atomenergi-plakat på væggen, Christiania-plade pågrammofonen, og tegneserier i reolen. Anton kommer hjem med god mad og vin og oplæg til en hyggelig afslutning på dobbeltbriksen. Men så optræder trekantens tredie person Lille-Holger, parrets søn,ikke over to år. Erotik, såvel som enhver anden udfoldelse forhindres af hidsige grådanfald. Der er optræk til sammenbrud hos Anton og Mette, men alt ender med hyggelig tresomhed og spadseretur medbarnevogn langs søerne. Det er en lille bog på ca. 50 sider, skrevet i et mundret sprog, og præget af megen lokalkolorit. Historien er illustreret med stemningsfulde linoleumssnit afforfatterinden, og jeg tror, at de fleste vil læse den med fornøjelse.