At Bodil Bredsdorff kan skrive for vore små elever, har hun allerede slået fast med store bogstaver, Linda-serien er kendt og elsket. At hun også kan skrive for vore større elever, viser hunmed denne bog, indsendt til Borgens konkurrence 1976. Dorte Salicath har illustreret på en kluntet, lidt naiv måde, som både er meget menneskelig og anvendelig, når mennesker skal beskrives medandet end ord, og som passer særdeles vel til teksten. Godt at vi efter Katamaranen får en kvinde til at beskrive den anden del af ungdommen. De, der bare onanerer, menstruerer, forelsker sig,skændes med forældre, men som alligevel bliver konfirmeret for fasters og naboernes men ikke for Guds skyld. De er jo også mange disse unge. De beskrives ikke så tit, for deres liv er lidtkedeligt, almindeligt, ingen helt store uoverskuelige problemer, men problemer har de dog. En enlig arbejdsløs mor, som er helt fin, en kernefamilie med arbejde, som ikke er helt fin, men bogen ergennemsyret af en kærlighed tilmennesker, som også kendetegner Linda-bøgerne, ingen er fuldkomne, ingen fordømmelse uden forklaringer. Forældre er da dumme, f. eks. når de giver én lov til selv atbestemme om man vil konfirmeres, hvis man altså vælger at blive konfirmeret, men man kan da godt forstå dem af og til. Konfirmationsfesten som kun er for voksne kan jeg godt genkende. Der er mangeting at tage fat på. Klassesæt ved siden af Katamaranen, de supplerer hinanden og kunne for min skyld godt have delt førsteprisen. Begge er væsentlige for elever. 6.-10. klasse.