Denne pæne, stort trykte bog med grafik af Søren Hjorth Nielsen rummer 4 noveller, som Laxness har skrevet 1925-41, og som ikke tidligere har været trykt på dansk i bogform. Efter en lidtubetydelig lille historie om Nebukadneser Nebukadnesersens liv og død kommer »En vision i dybet« fra 1925, en fin og stemningsfuld sydlandsk novelle om drømmen om den smukke pige på balkonenoverfor. Den mindede mig om Hamsuns skildringer af uudtalt kærlighed, og det er bestemt ment som en ros. »Fløjtespilleren« fra 1940 er en fantastisk fortælling om en dreng, der undervejs ud i enfjern mark med kaffe til folkene bliver kidnappet af en mystisk sort mand, der som Laxness selv er en stor fortæller og snildt kan formulere hans meninger: »I hans tale sporedes ikke den ringestetendens til at gøre kundskaben til lignelser eller til at påtvinge andre en eller anden opbyggelig livsfilosofi; der var overhovedet ikke nogen anden visdom end den, som lå i selve beretningen«.Endelig skildrer den sidstenovelle fra 1941 et interessant opgør mellem en grum mongolsk diktator og en taoist - den rummer adskillig visdom i selve beretningen. Bogen bør købes af deheltidsbiblioteker, der ikke får den i abonnement.