På 32 sider fortælles kort og letlæseligt om drengen Ali, som bor i Dacca. Ali stammer fra landet, men krig og oversvømmelse tvang familien bort fra jorden ind til byen. Faderen er arbejdsløs,men Ali tjener lidt som kuli på markedet. Da han bliver syg, hjælpes han af en læge, udsendt fra Europa. Det lykkes også for ham at få lidt skolegang på en skole, som er oprettet for danske penge.Bogen er gennemillustreret med fine farvefotos, som nøje følger teksten, ligesom der er et par kort, tallene til 10, alfabetet samt billede af nogle mønter og sedler. Bogen slutter medsammenlig-nenge facts om Danmark og Bangladesh. - Bogen henvender sig til 3.-5. skoleår og er en god ting i orienteringstimerne, når danske børn skal vide noget om børn og vilkår i fremmedartedelande.