Det er den klassiske historie en den unge pige, der kommer til storbyen, bliver forført og kommer i ulykke; men så hører ligheden også op. Jytte Borberg har henlagt sin skildring til år 1900 ien stor jysk provinsby, hvor Eline bliver stuepige hos byens førende klædehandler. Det er jo i en tid, hvor tyendet kendte sin plads, og Eline er en naiv pige, der er måbende af beundring over detfine herskab og deres fornemme omgangskreds, som er skildret med en næsten herman bangsk præcision. Men det er også tiden, hvor de socialistiske ideer og begyndelsen til kvindefrigørelsen så småter ved at spire, og det er Jytte Borbergs virkelige kup, at hun netop ved at lægge afstand mellem sig selv og historien undgår det rørstrømske og den alt for direkte sociale indignation. Det giveren stærkere virkning og et større perspektiv. Jytte Borberg har på ny demonstreret, at hun er en af vores mest skarpe, vittige og begavede forfattere.