Zeppelin

I Zeppelin beskriver Tormod Haugen som i Natfuglene menneskets angst, utryghed og ensomhed. Nina på 10 år og hendes forældre skal på ferie i deres sommerhus. Da de kommer frem, ser de, atnogen har boet i huset og efterladt et par blå gummisko, hvorpå ordet Zeppelin står. Forældrene bliver meget opskræmte og reagerer i den flg. tid stadig mere angstfyldte over for denne/detteukendte, der truer dem. (Der forsvinder en cykel, lyder fløjten om natten o. a.). Men Nina »ser lidt mere end de«, er på én gang bange og ikke bange, drages mod det og opdager, at Zeppelinskoenetilhører en dreng, et par år ældre end hun, som er gået hjemmefra for at tvinge sine forældre til at holde op at skændes. Hun holder sin viden for sig selv, og hun og drengen mødes om natten i etlønnetræ i forældrenes have. En nat opdages de, og Nina dækker drengens flugt. Bogen ender med, at Nina - på sine betingelser - lover de voksne at hente ham på et hemmeligt sted, som kun de tokender, og hvortil vejen er mørk ogfarefuld. Bogen beskriver således Ninas (og til dels forældrenes) vågnende selvstændighed. For hende bliver det »susende, lysende ord« Zeppelin symbolet på atturde være sig selv, »at turde gå gennem mørket«. De to børns situation er trods ydre modsætninger den samme. Drengen føler sig glemt og forladt af sine forældre, og Nina føler sig omklamret afsine forældre, som ikke betragter hende som et selvstændigt menneske. Men begge føler sig alene og bange og fornemmer forældrenes konflikter og angst under den lykkelige overflade, de vender modbørnene. - Det er en meget smuk bog, intenst og dygtigt skrevet, i formen mange steder mindende om et haiku-digt. Dens budskab vedkommer alle - børn og voksne - men den er svær, sværere endNatfuglene og formidles nok bedst gennem en oplæsning/samlæsning med 10-12-årige børn.

Læs hele vurderingen

Ninas forældre synes lykkelige og smiler meget, men uden smil i øjnene. De kalder på hende, spørger hende, lader hende aldrig i fred og forventer, at hun er sød og taknemmelig. Ved ankomstentil sommerhuset ser man, at en har boet der. Et par sko med påskriften »Zeppelin« står tilbage. Hvem har været der? Forældrene gør sig de værste forestillinger, men Nina alene finder ud af det. Iet træ i haven skjuler sig en dreng, som er gået hjemmefra, fordi hans forældre aldrig kalder, aldrig spørger, tilsyneladende er uvenner og ligeglade med, at de har børn - men med smil i øjnene,som det viser sig. Mellem pigen og drengen med så modsat og dog så fælles baggrund opskår et tillidsforhold. Nina kan ikke betro sig til forældrene, et forsøg herpå mislykkes, og de forstår ikke,hvad der går af hende. Børn og forældre lever som i hver sin verden. Uvilkårligt læser man bogen i ét stræk og for hurtigt, men man føler, at der i de mange små afsnit og knappe sætninger er såmeget stof til eftertankeog så mange litterære værdier, at man må blade om og begynde forfra. Fra ca. 12 år og opefter, så langt det skal være.

Læs hele vurderingen