»Hvem er fjenden?« spørges der i titlen til M. L.'s nye digtsamling, og spørgsmålet besvares til fulde bogen igennem - det er nemlig »klassepoesi« det her - men samtidig bliver man som læserbevidstgjort i, hvor vanskeligt det er at få hold på det kapitalistiske systems principper og sætte ind med bekæmpelse af dets snigende, daglige virkning. Den kapitalistiske statsmagts effektivegreb om mennesker og ting opleves i digtene som et voksende vanvid; logisk nok bliver teksterne en slags savnets poesi (»som arbejder under kapitalismen / kommer jeg aldrig til at eje mig selv«) ien verden hvor selv kroppen kapitaliseres (»markedsførte menneskearme«) og hvor fysisk planlægning er planlægning af psykiske lidelser. Blandt alle disse digte om livet under åget, står enkelteklart frem som koder til fremtidens fællesmodstand; kampen kaldes »frihedskamp«, for netop frihed - og det at kunne administrere sin frihed på en kvalificeret måde - er et nøgleord i alle kampensfacetter. - M. L. harskrevet sine nye digte i korte og let forståelige sætninger, og den brede læserkreds digtene uden tvivl først og fremmest er skrevet for - arbejderklassen - bør ikke holde sigtilbage. Men M. L. er ikke de lette løsningers pige. Her er ingen bombastiske slagord, men - stadig væk - en masse glædelig poesi.