Titlen hentyder til V. S.' teknik: "Han graver sig ned gennem tiderne og de forskellige personlighedslag til rødderne af problemerne, formynderproblemet f. eks."; V. S. tilstræber "sammenhæng og harmoni men ingen letkøbt", og "det realistiske udgangspunkt (er): splittelsen og dens fatale konsekvenser i fortid og nutid". J. B. N. analyserer grundigt alle Formynderfortællingerne og knapt så grundigt de Sære og Ufarlige Historier (og inddrager det øvrige forfatterskab) og han peger på et afgørende brud: i Formynderfortællingerne er troen på kunstens rolle som løsning (på formynderproblematikken) opgivet, mens perspektivet er flyttet fra det individuelle til det sociale; og i et perspektiverende kapitel, hvor Formynderfortællingerne sættes i relation til samtiden, splittelsen som så glimrende demonstreres af dagbladet "Politiken", konkluderer J. B. N., at Formynderfortællingerne ikke ligger under for splittelsen men søger at skabe "en syntese som en opgave for fremtiden". Jeg savneren (eksplicit) forholden sig til tidligere litteratur, f. eks. til Ebbe Sønderiis ideologikritiske analyse (1972), men ellers er bogen i mange henseender forbilledlig: med fremlæggelse af udgangstesen, grundige analyser, opsamlingskapitel og perspektivering, og trods sværhedsgraden (omkring gymnasieplan, men - alle der kan præstere en fornuftig læsning af V. S. kan læse bogen) må den indtil videre være bogen om V. S. Noter.