For at markere sin selvstændighed nægter den 15-årige kostskoleelev Jerry at deltage i det årlige chokoladesalg til fordel for skolens økonomi og kommer dermed i et modsætningsforhold til bådekammeraterne og skolens ledelse. Han bliver et blodigt offer for skolens hemmelige forening, der ledes af en ret udspekuleret fyr, der har både kammeraterne og ledelsen i sin hule hånd. - Bogen eret eksempel på mobning og magtmisbrug ført ud i sin mest udspekulerede konsekvens. Temaet er almengyldigt, aktuelt og tankevækkende behandlet, og i denne bog føres det videre, idet det bliver enhistorie om mobning på det psykologiske plan, som så føres ud i magtmisbrug og vold, der udelukkende skal tjene til at knægte den, der ikke følger den store hob. - Forfatteren får i et letlæstsprog - støttet af en god oversættelse - tegnet et rammende og klart billede af kostskolemiljøet og af bogens hovedpersoner. Hovedvægten lægges på den psykologiske skildring af drengenes oglærernes tanker, deres angstfor ikke at kunne begå sig i dette minisamfund. I visse passager føler læseren at forfatteren gentager sig selv og de 245 sider bevirker også, at handlingen undertidenføles lidt langtrukken. - Sat med store letlæselige typer, uden illustrationer, men med farvefotoforside. Selvlæsning 13-17 år og for de ældste klassetrin egnet som skønlitterært indslag i emnetmobning/magtmisbrug.