P. G. (Min mormor og John Coltraine, 1972; Forbindelser, 1974, Charlie Parker i sommernatten, 1976) kommer med denne samlings ca. 40 digte tæt på cirkusvirkeligheden og så at sige hele manegenrundt. Hans evne for linedans mellem den sansede og den imaginære virkelighed, mellem virkeligheden og det surreale, er i disse digte udviklet til en hårfin balance, der bl. a. kommer til udtryk ien barok, men helt enkel logisk konsekvens af associationen. For hvad er virkeligt ved cirkus? Det, at det pludselig er forbi. Og hvad er virkeligt ved virkeligheden? - Der er digte om cirkus'virkelighed og om virkelighedens cirkus. Tilsyneladende enkle. Til de første hører digtene om klovnerne, August Miehe (i rollen som hestepranger på Hjallerup Marked), Rivel, og naturligvis Grock,som en sur morgen stiger baglæns af Hamburgekspressen på Sindal Station. Og digte om cirkus' enestående øjeblikke (f. eks. Grocks spring op på stoleryggen, Budapest, 1911) og Enrico Rastellisdødelige uheld. Samtlæredigte om cirkusdiscipliner og disciplin, dyr og artister og erindringer om cirkus. Digte om den erotiske sanseligheds cirkus og slangemenneskets metamorfose - rollensvirkelighed. - Det er en virkelig dejlig oplevelse at opleve "cirkus" gennem disse digte, der sprogligt virker rendyrkede, enkle, klare og uden fyld.