Skæve stjerner

Med Skæve stjerner har Peter Laugesen koblet endnu et led på sin tilsyneladende uendelige - række af skrift-opgør. Mulighederne i denne poesi er mangfoldige: nye åbninger og lukninger i sproget. Der åbnes for nye sansninger, enten af stor skønhed eller hæslighed. Og samtidig lukkes der således af for det stive, døde, indemurede sprog: »Erindringerne skal ikke / længere være vægge / tankerne skal ikke / være lænker, verden / skal findes igen«, som indledningsstrofen siger. Poesien er da en sansernes leg, en sprog-krop i uendelig bevægelse. Men her er en »komprimering sammentrækning / af sansninger (--) nødvendig / hvis det skal eksplodere / hvor der aldrig blir blæst ud / hober lortet sig bare op«. Skriften er nemlig osse en politisk manifestation, et opgør med kapitalismen, en Anarkotika (anarki + narkotika), som en tidl. bog af P. L. hedder. Man kan bestemt ikke kalde P. L. kedelig at læse. I bog efter bog lægger han nye, skæve synsvinkler frem, nye overraskelser for læseren.Skæve stjerner er kun et enkelt stjerneskud på vejen, men det ses tydeligt, i hvert fald for undertegnede.

Læs hele vurderingen