Fem korte fortællinger eller fabler, som udgør en slags omvætning for de implicerede personer: Først den drømmeagtige sekvens »Brillerne« om samfundshierakiets opløsning. Dernæst »Enalmindelig dag« om en perfekt fungerende kvindes perfekt fungerende hverdag. Her går grænsen skarpt mellem ydre perfektion og indre usikkerhed til kl. 12 nat, hvor en drøm om et liv i oprindelighedbanker på og gør ondt. I bogens midte står den makabre »Konfirmationsfesten«, som i absurde træk river dugen af festbordet for at vise de voksnes ondskabsfulde begær og destruktionslyst. Som aldrigfør får den borgerlige hygge, festlighed og sentimentale højtidelighed et skud fra hoften. De sidste to fortællinger slutter åbent: i »Meditation« opnår kvinder kontakt med hinanden, og i »Vrede«tiltrækkes menneskene af en kvindes ubeskrivelige vrede over at være undertrykt, fordi hendes vrede udtrykker en vilje som ikke er mekanisk. Mange oplives og et spørgsmål stilles: hvornår blivervreden et fællesrevolutionært redskab? - Bogen er suveræn kunst, men bestemt ganske let at læse, og: en af forårets vigtigste udgivelser. Lene Adler Petersen har leveret 11 helsides illustrationeri sort/hvid, som går fint ind i bogens tone af lidelse og håb.