»Red Peppers« er en popgruppe, som Pablo er med i. De øver sig ihærdigt for at vinde en konkurrence, hvor præmien er at gruppen får lov at optræde i fjernsynet. Skønt sangerinden Carmen isidste øjeblik bliver overløber og synger med rivalerne »Hot Cats«, lykkes det R. P. at vinde, da Pablos kusine, Maria, springer til og synger som en drøm. Sideløbende med denne handling berettesom, hvordan Pablo hjælper Maria til at tabe sig, så hun bliver lige så dejlig som Carmen. Andet foregår der faktisk ikke i bogen. Det er svært at sige hvor handlingen udspilles. USA? Mexico?Spanien? Kun navnene giver et fingerpeg - skildringen går kun på de unge mennesker og antyder knap deres indbyrdes relationer og skitserer kun Pablos og Marias følelser. Kort sagt: den bevæger sigkun på overfladen. En stor del af bogen er optaget af sort/hvide tegninger. God typografi. Fra 12 år. Evt ungdomshylde.