En del af digtene her vil være kendt af opmærksomme radiolyttere, da de har været brugt i »Undervandstidende«: de er poetiske reaktioner på tidsaktuelle spørgsmål, eksempler på digtformensdirekte funktion i et kriseramt samfund, mobiliseringer. Og netop øgningen af digtformens funktionsbredde har - selv hos Jess Ørnsbo - skabt en langt mere tilgængelig poesi end den »modernistiske«,han stod som eksponent for i 60'erne. Her er f.eks. digte som knytter sig til konflikten på Berl. Tid., RUC, arbejdsløsheden p.t., Kina efter Mao. Men i åbenheden er der stadig meget af den gamleJess Ørnsbo tilbage - heldigvis: det nærværende, altid konkrete, »fyldte« sprog, vrængende, tørt som hengemte makroner og morsomt. Ja, Ørnsbo er faktisk en af vore helt store galgenhumorister: »Atsætte sig ind i Engels / er som at sprøjte sig under armene / med ruppen og rappen / og rup«. - Poesien er hvirvlet lige ind i den politiske virkelighed. Den er kommet til ære og værdighed igen. Idenne bogs sidstedigt står digteren i DDR med maskinpistolers huller mod kroppen: så farligt er det. Jess Ørnsbos nye digte er blevet brugt og vil blive brugt.