Både kompositorisk og tematisk ligner Klaus Høecks nye omfangsrige digtsamling Topia eller Che Guevara sidste års Ulrike Marie Meinhof (se lekt.udt. 77/39 H 517 923 8). - Den nye bog består af et æske-system af sonetter: inderst et dramatisk forløb i tre akter, uden om dette en prolog og epilog, som danner en firdobbelt sonetkreds, og alleryderst to euiogier, dvs. lovprisninger (til Fidel Castro og hans revolutionære Cuba). Det Topia, titlen nævner, er en slags sprogets fristed, bevidsthedens genspejling af Mores Utopia. Det kaldes også »mulighedens teater«. I denne sceniske virkelighed, der har rekvisitter fra både film og teater, er Che Guevara, revolutionshelten, centrum. Han og Fidel Castro er symboler på revolutionens »- højnelse af menneskets kvalitet«. I K.H.s forsøg på at parallel-lisere sprog og revolution, digtning og guerillakrig som lige væsentlige udtryk for den totale frihed, indgår også et transformationssprog, dvs. opløsninger af sonetterne til uforståeligtcomputersprog (forklares i et appen-dix). Læseren kan roligt springe over her og nøjes med noterne. - Man kan i hvert fald ikke komme uden om K.H.s tekniske begavelse og digteriske ambitioner.