Dette er åbenbart året for studiet af kønsrolleideologiens forudsætninger. Modsat Elin Appel, Kvindens genmæle, som netop er bedømt, forholder Thielst sig videnskabeligt neutral - ellerforsøger - hans holdning kommer tydeligere og tydeligere frem, efterhånden som vi nærmer os vor tid. Men denne holdning vil bedømmeren ikke laste ham for. Hans opfattelse af oldtiden erinteressant. Appel siger: man vidste kun, hvem moderen var, ergo var samfundet et matriarkat. Thielst siger: ergo var samfundet matri-lineært, men derfor ikke nødvendigvis matriarkalsk, familiensoverhoved kunne f. eks. være morbroderen. I øvrigt ikke en bog for begyndere i emnet, men en udfordring for den, som har læst sine klassikere: i.a. Wollstonecraft, Fibiger, Mili, Zetkin, Marx,Freud, Beauvoir, idet han refererer kort, men sympatisk, for derefter at understrege de punkter i filosofien - bortset fra Beauvoir, som han synes at acceptere uden forbehold. Og her stopper han,de sidste 30 års bidrag til diskussionenevalueres ikke. Afgjort en biblioteksbog, men de fleste steder nok kun nødvendig i behersket ex.tal.