En lille dreng (næsten 3 år) fortæller i jeg-form om en situation, som alle børn kender til. Han er puttet i seng og har fået sit godnat-eventyr, men vil ikke sove, og til slut lægger faderensig i sengen hos ham, og de hygger sig med sammen at digte en historie. Historien tager udgangspunkt i et billede over sengen af en kanal og bliver mere og mere fantasifuld, idet sengen fungerersom båd, og på den kommer de ud for diverse farer undervejs som krokodiller og flodheste, men hele tiden med elementer fra den hverdag, vi først præsenteredes for. Efterhånden bliver faderensfortællerrolle mere og mere reduceret, og historiens karakter bliver drømmeagtig, og det ender da også med, at både far og søn er faldet i søvn. Denne blanding af virkelighed, fantasi og drømunderstreges fint af de stemningsfyldte tegninger, og de små vil nyde de lette gys, som drengen udsættes for i faderens trygge nærhed. Sproget er enkelt og udtryksfuldt med ret korte sætninger.Velegnet til oplæsning fra ca.21/2-3 år.