Verdenskuglen : digte

Poul Borums digte kan betegnes som centrallyriske, stemningsmættede og følelsesfulde som de er, med det digtende jeg så absolut i centrum for alle rørelser. Årets Borum - manden udgiverfaktisk en digtsamling om året - er meget smuk, intens, ja sine steder den rene vellyd, musik i stedet for logik. I digtet Processen udtrykkes såvel en slags arbejds- som tilværelsesholdning: "Jegvil ikke løbe livet rundt og lede efter døre til erkendelse og drøm / hvis jeg står helt stille / kan jeg høre verden dreje / nu i nat". Der stikker noget af en naturdyrkende mystiker i Poul Borum,og når han skriver sig tæt ind på oplevelser, hvorfra total væren og livsfylde strømmer, er der store oplevelser at hente for læseren. Den udadvendte, fortællende digtning, der er så typisk i disseår, findes ikke her, men en masse kontemplativ viden forvandles hele tiden til poesi. Af og til også ud mod læseren: "Saml alt dit væsen som er verdens væsen i et åbent kærtegn / mens du målerlangsomt ømt med fingrenei luften livet / vær så stille som en medfødt intethed og sæt dig ned.".

Læs hele vurderingen