Af samme forfatter findes 4 bøger om Tina og hestene. Disse er skønlitterære børnebøger, hvorimod denne, trods dens skildring af en gruppe pigers (og en drengs) oplevelser på rideskolen,afgjort må karakteriseres som en fag-hestebog. Vel bliver der i begyndelsen givet en kort karakteristik af de 6 børn, men de er kun statister i handlingen, mens ridelæreren Lisbeth og først ogfremmest hestene er hovedpersoner. Bogen er bygget op som et ti-timers kursus de 6 børn deltager i på en rideskole. Vi får på den måde en masse at vide om heste, racer, kendetegn, seletøj,rideteknik, udstyr, bevægelsesformer, hestens pleje, føde, færden i terrænet, galop, trav, ringridning, opvisning og meget meget mere. Der er et udmærket, fyldigt stikordsregister, som er en styrkeved bogen. For den ikke-hesteinteresse-rede kan stoffet virke noget tørt, overlæsset med facts, og jeg synes ikke, det er en god idé at skrive en fagbog »iklædt« som skønlitteratur. Det går ud overpersonskildringen. Der er såmændingen grund til i indledningen at gøre rede for de 6 børns forskelligheder, for de virker senere i bogen aldeles kun som tomme figurer, der bruges som sådanne iridningens og hestepasningens forskellige faser, og man får - her - ikke indtryk af, at forfatteren evner at gå ind i en mere nuanceret personskildring, men det er jo nok heller ikke formålet.Bogen er udstyret med gode s/hv fotos og tegnede skitser til støtte for den faglige beskrivelse. Anskaffelse forsvarlig, da bogen sikkert kan interessere hestetossede børn i 12-14 års alderen.