F. P. Jac har tidligere udgivet en lille digtsamling på Jorinde og Joringel: Spontane kalenderblade (1976) og har i øvrigt optrådt i Hvedekorn. Digtene i Munden brænder på huden er forsøg på at formulere »små taktfaste hyldester« til tilværelsens mangfoldighed. Former, farver, bevægelser, brydninger løber igennem teksterne som udtryk for nye erkendelser, nye sammensætninger af »en uendelig virkelighed« der ikke er fastlåst af snævre rammer, formelle masker og frelsende udråb. At poesien kan være et kraftfelt for skabelse af nye overraskende åbninger, et område hvori mennesker kan rykke tættere på hinanden, er Munden brænder på huden et overbevisende udtryk for. Der tales i et af digtene om »at bevæge sig i forlængelse af en musisk ansvarlighed«. Det ansvar lever bogen fuldt op til. - Bibliotekerne kan roligt lade læserne brændemærkes - i hvert fald dem der er fortrolig med den eksperimenterende danske poesi.