I samme noble udstyr som Ole Storms biografi om Mark Twain og Mr. Samuel L. Clemens og med næsten samme sidetal, udgiver Ole Storm også 12 historier og artikler, hvoraf de 11 ifølgeNovelleregistret ikke findes i andre gængse Mark Twain-udvalg. Her er humoristiske fund som den nervepirrende beretning om komisk kaos og fiasko »Da jeg legede rejseleder« eller den paradoksale »Påappetitkur«. Her er slørede selvbiografiske stumper som »Min soldatertid« om forfatterens uvæsentlige indsats i borgerkrigen og fornuftige artikler som hans forsvar for jøderne. »1601« er en lillehistorisk spex fyldt med store prutter fra Tudortiden - den har hans sprogrensende kone næppe elsket, og endelig er der den ca. 140 sider buddingtunge historie om Pudd'nhead Wilson, der trods aldramatik aldrig bliver særlig spændende. Den handler om en slavinde, der forbytter sit og herrens barn (begge har lys hud), om det forbyttede barns udvikling til en virkelig skidt fyr, der spiller,stjæler, sælger sin gamlemor og myrder sin arveonkel, samt om den miskendte Pudd'nhead, der heldigvis samlede på fingeraftryk, så alt kunne komme for en dag under den afsluttende retssag. Det varikke uberettiget, at en tidligere samling hed Mark Twains bedste, men dette udvalg af nye, gamle historier er da godt nok til at følge med biografien, der jo henviser en del til denne bog.