Man kan læse disse almanakhistorier i forlængelse af novellesamlingen Lærken, som Holst efter mange års pause udsendte i 1975. Det er fortællinger fra det lille, lukkede samfund om mennesker,som præges af det på godt og mest ondt. (Det »nære samfund« som visse politikere ynder at fremstille som en idyl er langt fra Holsts verden). Første afdeling fortæller om grundlæggende hændelser ien drengs udvikling, hændelser som for altid vil være en del af ham selv. Der er noget ubønhørligt og tungsindigt over hver enkelt novelle, noget skæbnebestemt ligesom naturens gang. Anden afdelingberetter om skæbner og begivenheder, bestemte af dette særlige miljø, om indefrosne lidenskaber og isolation, der undertiden fører til sammenstød med omgivelserne. Man kan huske hver historiebagefter, især kan man fremhæve den sidste, Morderens orlov, en mesterlig skildring af hvordan en morder på orlov drives ud i et nyt mord. En almanakhistorie skal ifølge sagens natur være enkel, såden kan læses afalle, og den skal fortælle en historie, som er vedkommende. Disse krav opfylder Knud Holst.