Monica er en 19-årig overklassepige, der møder den jævnaldrende arbejder John ved en fest. Da han finder ud af Monicas baggrund, viser han tydeligt sin foragt for de materielle goder, Monicahar. Dog vil han give deres forhold en chance. Monica bliver til hans fortrydelse gravid, men de flytter alligevel sammen. Selv om han er arbejdsløs og således går hjemme om dagen, er det Monica,det hele hænger på, og deres samliv går mere og mere i opløsning. Monica gør status og flytter. Hun får ved forældrenes hjælp en lejlighed, og hun føder en datter. Hendes forældre får ret i deresspådom om, at Monicas og Johns forhold kun ville blive af kort varighed. Konklusion: Lige børn leger bedst! Man får en god indsigt i de to hovedpersoners karakter. Monica er den usikre, forfinede,følsomme, men alligevel karakterfaste type, mens John er det kontante, lidet reflekterende og selvopgivende menneske. Fin nuanceret skildring. Fra 13 år.