Susan Sontag (kendt for Dødens redskab, 1968 og Rejse til Hanoi, 1969) beskæftiger sig her med »sygdommene som metafor« (jfr. originaltitlen) ud fra det grundsynspunkt, at opfattelsen af en sygdom aldrig er uskyldig. Den tilskynder til utidig forenkling og selvretfærdighed, og i værste fald medfører den (kræftmetaforen), som belyst ved eksempler fra moderne politisk demagogi en implicit opfordring til folkemord. På bredt kulturhistorisk grundlag belyses de skiftende opfattelser af sygdom i almindelighed og tb og kræft i særdeleshed; talrige litterære eksempler inddrages i materialet, som er løst disponeret, men fængslende og let læst. Tyngdepunktet er belysningen af den tidligere udbredte opfattelse af tuberkulosen som et billedligt sidestykke til skrøbelighed, sørgmodighed og magtesløshed, mens kræften repræsenterer det, som var ubarmhjertigt, kompromisløst og rovgridsk. - Også syfilis og sindssygdom (som udtryk for den verdslige myte om selvtranscendens) inddrages i beskedenudstrækning i fremstillingen, hvis hovedsigte er at afmytologisere kræften, fjerne vor angst for døden og følelserne og vaccinere mod metaforiske tænkemåder. - En spændende og vedkommende bog af interesse for de fleste biblioteker.