Dette er fortsættelsen af Svig, historien om norske arbejderes oplevelse af 2. verdenskrig og den betydning okkupationen fik på deres opfattelse af eget ståsted og ideologi. Krig er bedre endSvig, det er de unge mænd fra arbejderfamilierne, vi følger - deres oplevelser i (eller uden for) den norske hær i 1940, og de tankerevisioner, det medfører for den enkelte. Der er krig i de norskefjelde, og der er strid i sindene på de norske arbejdere, hvis problem er, at når deres land blir overfaldet, så må de forsvare det i »borgernes egen hær«. Krigen er magthavernes, ikke arbejdernes.De håber at kunne indføre den socialistiske rådsrepublik, men det kan kun gøres i samarbejde med nazisterne, tror de da. Bogen går fra den hovedkulse mobilisering i apr. 40 til sept 40, hvorokkupationen er en kendsgerning, og Norge har tysk statsoverhoved. Kampscenerne føjer sig naturligt ind i personernes tanker og følelser, og blir derved meget realistiske og en stærkantikrigs-propaganda. Enkritikersammenligning med Hazel som forlaget citerer, forekommer helt ved siden af: denne bogs spænding ligger på det indre plan. Den er spændende og let at læse, med appeltil en bredere læserskare end Solstads første bøger. Sidste kapitel lægger op til den norske modstandsbevægelse, som 3. bd. i serien formodentlig centrerer sig om.