Billedbog. Det er drømmen, der er temaet i S.M. og T.N.s anden bog, som også i den første: Krokodillerne klarer jeg. I modsætning til »krokodillebogen« er barnet her lidt ældre, 4-5 år, ogalene med sin drøm. Men mor og far er hele tiden indenfor rækkeville, så rigtig farligt bliver det aldrig. Det tryllefrø, som drengen har plantet om aftenen i gulvtæppet inde i stuen, er om natten,da han vågner, blevet til alfen Ulf. Sammen med aften omsluttes han efterhånden helt af drømmen og gennemlever den, for til sidst at putte sig i sengen hos sine forældre. - Billede og tekst hængernøje sammen. Udover at illustrere teksten lever billederne (akvareltegninger) deres helt selvstændige liv. Efterhånden som drømmen tager fart, opløses den realistiske verden i et surreelt rum, sombestår af billedelementer fra den »vågne«, reelle verden i nye sammenstillinger. Her er også hentet inspiration fra surrealistisk kunst i form af bl.a. Picassos »Guernica«, en spændende reference,som den voksne kanformidle. Fortællingen er lagt i drengens mund, men spiller på langt flere strenge end et 4 års bams ordforråd, især med sine poetiske og fantasifulde indslag. En fremragendebilledbog om et vanskeligt og væsentligt emne. Her er barnet i centrum i modsætning til f.eks. Den lille drømmespiser af M. Ende (79/18). Oplæsning fra ca. 5 år.