Gold, alias Heller, opfordres til at skrive en bog om det at være jøde i USA, og næsten samtidigt får han et tilbud om at blive medarbejder i Det hvide Hus, det sidste affødt af hansanmeldelse af præsidentens bog »Mit år i Det hvide Hus«. Han siger tilsyneladende nej til det første og ja til det sidste, men »resultatet« bliver dette 400 sider store værk om at være jøde i USAog om at sige nej til at blive chef for Nato - eller amerikansk udenrigsminister. H.s sidste opus er en samtidshistorisk skildring i satirisk udstyr med så meget politisk bid og vid, at hanshidtidige læsere vil synes, at han overgår både Punkt 22 og Der er sket noget. Fra det specielle raceproblem bevæger romanen sig i handling og komposition hen mod »helt« at afdække det spil ommagten, der (vist) vokser i takt med et samfunds størrelse. Det væsentligste ved denne moderne samfundssatire er, at den ikke skal smugles ud af landet for at blive oversat og distribueret. Den eren moderne fortsættelse på Dreisers,Upton Sinclairs, Hemingways og Steinbecks bedste værker og turde være for alle folkebibliotekstyper. Om den i formen er satirisk, har den så megenmedmenneskelighed og varme, at den ikke sår had.