Det er noveller som Wahlöö skrev i årene 1957-1963, altså før han sammen med Sjöwall begyndte den store romanserie. I sin ungdom må Wahlöö have været til søs, for bortset fra en enkelt novelleog et kort digt handler de andre om episoder og begivenheder på forskellige skibe, alle fortalt med det indgående kendskab til miljø og detaljer som var hans særkende. Her mærker man ikke meget tildet senere sociale og politiske engagement, men underholdningsværdien er den samme, og pointen er der hver gang. I titelnovellen, en lang historie om en mand som er ved at ædes op af længsel efteren pige, som han ikke kan få fuldt og helt, er der mere af den Wahlöö, man beundrer så meget: den sikre psykologiske indsigt, den beherskede desperation og den stærke, næsten gennemsigtige,sensuelle stil.