Titeldigtet fylder det meste af bogen: en mand slipper fortovet og flyver op over hustagene. Digtet igennem ser han jordelivets aktiviteter fra fugleperspektiv og fyldes med hellig forundring: "At komme til verden / Det er alt / hvad det drejer sig om." Digtet ender selvfølgelig med begyndelsen: ud gennem DET STORE SORTE HUL yderst i universet genfødes den flyvende. Den andersenske humor og leg med ord er forrygende dejlig, og digtet myldrer med sjove iagttagelser, men jeg synes, det er alt for langt og for tilfældigt bygget op. I et par andre digte myldrende med indtryk fra Paris og København, ligner B.A. sig selv så lidt, at Rifbjergs konfrontations-teknik springer i øjnene. Kun et par kærlighedsdigte og bogens afsluttende hav-digt kommer helt på højde med teksterne i forfatterens sidste samling Under begge øjne, men den var jo også mesterlig. Nu må vi nøjes med B.A. på det jævne.