Hold kæft hvor er der meget liv i verden/hvor er den ikke til at holde UD så stor den er/ - kan denne digtsamling karakteriseres med poetens egne ord. Den er stor og den er en fornemforlængelse af Poul Borums egen nypoetiske linje. Den er skarpt kontureret og rummer en i forhold til mange nyere lyrikudgivelser en farverig klangvifte, der ihvertfald efter undertegnedes indtrykstikker de fleste ud. Her er ingen trivialiteter, ingen ophobninger af ord, der tilsyneladende kastes op på papirets tålmodighed i håb om at en et sted vil fange stemningen. Her er digte med klangog et mylder i ordene af associationer, og ikke uden grund bringes tanken omkring samlingen i nærheden af det bedste af moderne maleri, der lader flader og former fremkalde sanseoplevelser medderes egen værdi. Samlingen er delt i 3 digtgrupper, hvoraf den første tager udgangspunkt i syns-sanseoplevelser. Anden gruppe er overvejende selvoplevelsesdigte, beskrivelser af indre oplevelser -associationsstrømme, menssidste dels digte er rene sprogdigte, hvis teksters lyriske kvaliteter opbygges gennem digtenes egen virkelighed.