P.P.'s nye digte er både jordnære og fulde af uendelighed. Ofte skrives de på det umiddelbart synlige eller på pludselige tanker, som starter det hele: så flyver P.P. på fantasiens vinger oglander et helt andet sted. Der er drabelig livsappetit, højt humør og misstemning, som smitter. Samlingen falder i fire dele (Gammelholm og omegn / Guldborgsund / Andetsteds / Op og ned, mest ned)og er nærmest én lang kærlighedserklæring til steder i det danske land. Men sidste del er efter min mening privat til det pinlige: manden på spanden, da den elskede finder en anden og jalousiensorm borer og borer. Digtene er uden tvivl skrevet på blottede nerver, men deres alvor og flæberi er ramt helt forbi. P.P.'s digtsamling fra 1978 Menneskers drømme er nok bedre, end den nye her. Tilgengæld rummer denne enkelte sætninger af uhørt fylde og skønhed, ja rent ud geniale passager. Og P.P. er i bedste forstand en folkelig digter, lun, hyggelig, venlig, lige så let at læse som f.eks.Lean Nielsen ogSteen Kaalø.