Taxa-Lasse lægger op

I 6. bog om Taxa-Lasse er en af de faste bipersoner nu hovedperson, nemlig Baronessen, som vi ellers kun har kendt som en excentrisk, nærmest .forstyrret person. Baronessen er kommet påplejehjem, og det passer hende dårligt. Da hun får kontakt med en gammel dame, hvis forældre hun har tjent hos, fungerer hun som selskabsdame for den gamle dame og udebliver mere og mere fraplejehjemmet. Men to ting bringer hende ud af fatning: dels tror hun, at hun vil blive smidt ud af plejehjemmet, og dels overfalder to rockere hende og stjæler hendes taske med en bankbog, som hunhar fået af den gamle dame. Det bliver Taxa-Lasses familie og venner, der løser hendes problemer, men Taxa-Lasse er ikke selv aktiv. Han føler sig træt, og da han får en blodprop, går han påefterløn. Forhåbentlig bliver det ikke til et farvel til ham. Beskrivelsen af de ældres forhold på plejehjemmet, deres følelse af at være umyndiggjorte er fuld af varme og indføling. Nogle af deældre aktionerer for Baronessen, ogdermed også mod deres umyndiggørelse. Jeg mangler derimod lidt forståelse fra M. J.s side for de to rockere. En varm og stilfærdig bog, mest forTaxa-Lasse-seriens mange læsere. Meget fin flerfarvet forside af Ole Fick. Fra ca. 12 år.

Læs hele vurderingen

Baronessen er hovedperson. På utraditionel vis bliver hun brugt til katalysator for beskrivelser af gamles meningsløse opbevaring på plejehjem og unges meningsløse brug af vold. De gamleskildres med varme og solidaritet, mens de unge rockere måske mangler et par facetter. Baronessen går sine egne veje, og da alle tror, hun er forsvundet, får vi to planer, eftersøgningen ogbaronessens oplevelser. Arne får kontakt med den ene halvdel af et homofilt par, Kuno, der ved alt om motorer. Kuno og hans kræfter, og Kunos kæreste Leif, er til stor hjælp, især da en bankbogskal findes. Rockerne har røvet den fra baronessen. Taxa-Lasse er mest tilskuer. Han er mærket af sit job, og en blodprop sender ham på hospitalet. Han må tage den med ro, og derfor vælger han atgå på efterløn. Baronessen reddes fra plejehjemmet og bliver kok på prammen hos Søren Dunk. At Lasse træder i baggrunden, gør ikke bogen mindre engagerende eller mindre spændende. Vi får fine ognænsomme portrætter af gamle påplejehjem og af Kuno og Leif.

Læs hele vurderingen