Trekløveret Høeck, Jac og Schnack, der hhv. kan henføres 'til den sproglige strukturalistiske lyrik, den symbolske lyrik og den oplevelsesbaserede lyrik, har slået sig sammen om dette kollektive digt, bestående af 128 ni-linjede strofer. Stedvis i bogen betegnes den som et show (hvilket tekstmæssigt er særdeles nærliggende) og flere steder i teksten karakteriseres denne som punk. Dermed er givet en ramme. Indenfor denne rabler det med ord, sammenligninger, påstande, billeder, verbale forløb i en væltende russtrøm, hvori kollektivets tre mand falder sig ud og ind i stadig fandenivoldsk destruktivitet. Det er vanskeligt at karakterisere denne bog rammende. Den adskiller sig væsentligt fra tidens gængse lyriske udtryksform, virker umiddelbart læst uden hoved og hale, men har dog begge dele, den er voldsom, begrebsnedbrydende, giver pokker i værdier, er stærkt mandscentreret og ego-ditto, er sensuel udladende. Men trods alt rummer den kvalitative oplevelser, har mange præcisebilleder og stærke oplevelser af tilstande. I udlånssammenhæng vil den kræve et godt formidlerarbejde.