Anaïs Nin, født 1903, fransk-amerikansk forfatterinde med international baggrund, bl. a. 30'rnes Paris (Miller, Durell m. fl.) har skrevet en række romaner, hvoraf vi nu får oversat Spion ikærlighedens hus fra 1959. Mest kendt er hun måske for sine dagbøger. Hun er i de senere år blevet et forbillede for mange kvindelige forfattere på grund af sine beskrivelser af kvindens sjæleliv.Bogen drejer sig om Sabine, en kvinde, næsten totalt løsrevet fra miljø og baggrund. Der er ingen egentlig handling, men man oplever i filmiske glimt hovedpersonens forhold til en række mænd, oghendes totalt forskellige holdning til disse mennesker. Hun er stadig den unge pige over for sin ægtemand, moderen over for en anden o.s.v., og hun anfægtes stærkt af disse »løgne«, som splitterhendes personlighed. Teknikken kan minde om den franske romans, men bogen er dog mere følelsesmæssigt end intellektuelt præget. En interessant roman, men dog sikkert med en begrænset potentiellæserskare.